Om interessen for pæoner

Efter mange år i vekslende tjenesteboliger fik vi i 1972 endelig egen bolig og have. Nu i 2006 er der kun en halv hæk og 3 stedsegrønne tilbage af den oprindelige have. I stedet er der så fyldt op med alt det man holder af og interesserer for, der i blandt er der først og fremmest pæonvildarterne.

Ifølge min havedagbog startede det hele med et besøg hos Karen Marie Baden Jensen, der havde en planteskole i nærheden af Odder, det var den 8 april 1975. Blandt indkøbene var en Paeonia peregrina " Lobata Sunshine " med en smuk og enkel blomst i en dejlig varm farve.

De helt enkle blomster taler mere til mig end de store og prangende. Af samme grund hører juleroser og alpevioler også til blandt yndlingsplanterne, og det er så heldigt at jorden her er ret kalkholdig. Lige passende for de 3 planteslægter.

Op gennem årene kom flere til, kun ganske få indkøbte, flest såede. Frølisten fra Trädgårdsamatörerna (en svensk forening) har altid mange gode tilbud, så de fleste stammer derfra, men også fra THE ALPINE GARDEN SOCIETY og SCOTTISH ROCK GARDEN CLUB har jeg kunnet skaffe mig frø.

Det er nemme haveplanter, der let kan passes ind mellem f.eks. roser, og hvor der ellers kan være en ledig plads. Pasningen er også nem, de passer nærmest sig selv bortset fra fjernelse af vissent løv. Det er dog nødvendigt at eje nogen tålmodighed. Som regel spirer frøet først efter 2 år, så går der nogle år igen inden prikling, og tidligst efter 5 år kan man glæde sig over en blomst. Veitchii er den hurtigste 3-4 år, Cambessedesii 7 år og Obovata alba ca. 10 år, men måske nogle har andre erfaringer?

Planter, der ikke er helt hårdføre her i landet må i drivhus, der har jeg P. cambessedesii, P. rhodia, P. clusii og P. obovata alba, sidstnævnte har jeg også ude i stenbed, med god dækning om vinteren er det hidtil gået godt.             

I øjeblikket har jeg en del småplanter i potter, de overvintrer nedgravet i jorden lige så dybt som jordoverfladen i potten. Hvis de er tilpas store næste efterår, finder de en plads her i haven eller måske hos en haveven, og dem har vi vist alle mange af.

Mange hilsener

Kamma